ENERGI, TRÆNING og BEVIDSTHED

SUNDHED - I ALLE ALDRE
 
               www.hsp-info.dk

 

8.00 KROP, SPÆNDINGER OG FØLELSER

Når vi træner kroppen, påvirker det psyken. Sådan er det.

Psykoanalytikeren C.G. Jung, som du kan læse mere om i denne artikel (åbner i nyt vindue), beskriver, at der er en tydelig sammenhæng mellem krop og psyke - men at denne sammenhæng ikke fungerer rent mekanisk og efter bestemte love.

Samspillet er mere subtilt og overraskende, hvad man selv vil opleve ved at arbejde med krop og psyke. Dermed er det også sagt, at kropstræning indeholder et potentiale for indre vækst, psykisk og åndelig udvikling. Men styrketræning indeholder også et potentiale for forhærdelse, så alle spændinger, hæmninger og blokeringer bliver yderligere cementeret.


Der er en klar sammenhæng mellem psykens følelser og liv i kroppen. Følelserne kan ses som bølgende, pulserende bevægelser i hud, muskulatur, led, bindevæv og sågar organer. Det er sundt og naturligt, men desværre er vi nordeuropæere (germanere) meget hæmmede i forhold til følelsesudtryk og -oplevelse.

Som lægen og kropsterapeuten Alexander Lowen tydeligt beskrev det, så er følelser noget, man mærker i kroppen. Kan man ikke sanse sin egen krop, så kan man heller ikke mærke sine følelser.

Mange taler om følelserne, men det kommer ofte fra hovedet og er tanker - og det er ikke følelser.

Meget misbrug trækker på denne mekanisme: Propper man sig dagligt helt overdrevet med mad og alkohol, som rigtig mange gør, så er kroppen konstant beskæftiget med at fordøje og nedbryde al den (overflødige) næring.

På den måde bliver der slet ikke overskud eller plads til at føle noget som helst. Grådighed og overforbrug er en meget effektiv bedøvelse!

Denne problematik, vores tilvænning til et ofte lettere ambuteret og ufuldkomment følelsesliv - har været centrum for udviklingen af psykoanalysen og psykoterapien. Og grene af disse fag har taget forholdet mellem krop og psyke op.

Psykoanalysen

I 1970'erne var mange unge optaget af psykologi og psykoanalyse, og der var en fast vending: "Freud, Jung og Reich".

Freud, Jung og Reich var tre store pionerer, som havde hver sin meget forskellige tilgang til mennesket og dets følelsesmæssige problemer. En kort beskrivelse følger.

Psykoanalysen blev sidst i 1800-tallet grundlagt af den jødisk-østrigske læge Sigmund Freud (1856 - 1939). Ham kan du læse mere om her (nyt vindue). Freud havde to meget fremmelige elever i først den schweiziske psykiater Carl Gustav Jung (1875 - 1961) og senere den østrigske læge Wilhelm Reich (1897-1957).

Freud havde et meget nøgternt, nok nærmest ateistisk og i hvert fald lidt pessimistisk syn på menneskets problematiske psyke, mens Jung var meget religiøs/spirituel og vidtflagrende i sin psykologi.

Afsættet for tredjemanden, Wilhelm Reich, var det seksuelle i form af orgasmens funktion. Han var meget kropsorienteret og beskrev indgående de kropslige hæmninger, der er en direkte følge af et hæmmet følelsesliv. Wilhelm Reich var i øvrigt også politisk - han var kommunist, og det gav ham en masse problemer i USA, hvilket du kan læse om i en af de følgende artikler.

De kroniske spændinger

Føler et barn vrede, udgår der en impuls fra sindet til musklerne - fx i arme, skuldre, hals, nakke, kæbe. Meningen er, at nu skal der handles, også rent muskulært. Barnet demonstrerer sin afvisning rent fysisk.

Man er barnet oplært til (afrettet til) ikke at vise denne vrede, så standses impulsen, inden musklerne når at handle. Musklerne låses i en energimættet spænding. Spændingen kan efterfølgende udløses på forskellig måde - spark til en sten, snakken med sig selv osv. Så aftager muskelspændingen til det normale.

Kroppen er altså indrettet til at kunne spænde op, fx i vrede, og efterfølgende frigive spændingen og returnere til normaltilstanden.

Men udløses spændingen ikke (fx på grund af en familie, der ikke tåler vredesudbrud hos børn), og sker det igen og igen, så dannes der kroniske spændinger.

Musklerne låses permanent - det bliver et fast mønster, at vreden bremses i de samme muskelspændinger. Dette kaldte Wilhelm Reich for en pansring, som altså er en kronisk blokering.

Fortrængte følelser

Når et sådant panser er etableret, vedligeholdes det helt automatisk.

Næste gang impulsen optræder, tilbageholdes den ganske ubevidst - barnet opdager slet ikke, at det bliver vredt, mærker ikke længere vreden.

Vreden er hermed fortrængt. At noget er fortrængt, betyder det i praksis, at man har glemt det. Et barn, der har været misbrugt (og det kan sagtens være psykisk, det behøver ikke at være fysisk/seksuelt), vil i mange tilfælde fortrænge de følelser, der opstod ved overgrebene. Personen ved godt, "at der er noget galt". Han/hun føler sig anderledes, måske "udenfor" og måske "uværdig". Men hvad det er, der er galt, det ved man ikke.

Begrebet fortrængninger stammer fra Freud, læs her (nyt vindue)

Pointen er, at kroppen godt ved, hvad der skete i barndommen. Følelserne, som var ubærlige, er fortrængt og oplejret i de kroniske muskelspændinger.

Når en muskel eller muskelgruppe er blokeret, sker der ingen spontane bevægelser i den. Den er ikke modtagelig for følelsesmæssige impulser - den reagerer ikke. Man kan heller ikke mærke fornemmelser i muskelområdet.

Pansringen

Den blokerede muskel henstår i en permanent tilstand af sammentrækning og "pansring", som Wilhelm Reich kaldte det.

Senere i livet fører disse pansringer ofte til smertetilstande. Der koster livsenergiat opretholde dem, så personens generelle energiniveau er nedsat.

Når muskler er blokerede, påvirker det åndedrættet. For den fulde, totale ånding omfatter hele kroppen. Den ruller gennem alle musklerne som en stor bølge. Så når enkelte muskelområder er blokerede, giver det også en dårligere åndedrætsfunktion, og dermed nedsat energioptagelse.

Koster livsenergi

For at kunne fortrænge de stærke følelser, "fryser" muskulaturen altså til i kroniske spændinger, som fjerner følelser og kropsfornemmelser fra de pågældende kropsområder. På det psykiske plan er resultatet fastlåste, hæmmede og ufleksible personlighedsstrukturer, som bærer rundt på en masse psykiske "lig i lasten".

De kropslige spændinger hindrer den energiopladning, som er en normal følge af følelsesmæssige påvirkninger. Et velfungerende og rimeligt normalt spændt bækken kan fx rumme langt større seksuel opladning end et sammensnøret bækken kan.

Kropsorienteret psykoterapi som bioenergetics prøver at bearbejde disse kropslige spændinger med bestemte krops- og åndedrætsøvelser. Det er dog ikke altid lige let at finde terapeuter i Danmark, som kan arbejde med dyb spændingsfrigørelse. Osteopati virker som en lovende terapi.

Hengemte traumer

Lider man af massive muskelspændinger, så vil der være meget "psykisk stof" gemt under spændingerne. Der vil være fortrængte barndomsoplevelser - måske husker man stort set intet fra sin barndom, det er ikke ualmindeligt.

Der kan ligge megen skam og usikkerhed gemt i de blokerede led, og personen kan døje med en generel følelse af uværdighed.

Derfor vil arbejdet med kropsligt og mental afspænding (gennem bøn og meditation) følges af en større selverkendelse, det kan sagtens førre til en større og nødvendig omprogrammering af ens attitude, reaktionsmønstre, relationer til andre mv. Det er et projekt, som tager tager år, men som kan være ultraspændende og meget givende.

Ønsker du at få god energi og vitalitet, så kan du med fordel prøve at arbejde med dine kroniske spændinger - for dem har du med garanti nogle stykker af. Og det er en hel anden form for arbejde end fx traditionel styrketræning.

For at kunne opløse spændingerne skal du arbejde med opmærksomhed, arbejde langsomt, fordybe dig i små bevægelser og fokusere rigtig meget på åndedrættet. Og så skal du have tålmodighed; spændinger, som er opbygget og vedligeholdt gennem årtier, forsvinder ikke på et par måneder.

Den nære kobling mellem kroppens liv og følelseslivet gør, at et sådant kropsterapeutisk forløb kan få store konsekvenser for hverdag og relationer, det skal man være forberedt på.

Wilhelm Reich lagde grunden for en masse af de stærkeste psykoterapeutiske teknikker man finder inden for gestaltterapi, primalterapi, den indisk/amerikanske Rajneesh/Osho-bevægelse samt Alexander Lowens bioenergetik. Den type teknikker var meget udbredte i 1970'erne og -80'erne. I dag er situationen meget anderledes, men behovet for frisættelse er ikke mindre.

Lægevidenskaben

Et af problemerne med alle disse spændinger er, at folk ofte går til lægen og får nogle forfærdelige råd.

Ganske almindelige smerter og stemningssvingninger behandles pr. automatik med medicin, og det er bare helt ødelæggende for den ægte helbredelse, der ofte er mulig.

I det hele taget behandles vore kroppe ofte dårligt på grund af manglende faglig viden. Bare et lille eksempel; tidligere blev mange børn diagnosticeret som platfodede. De kunne så udstyres med specialsko og sålindlæg, der skulle korrigere for føddernes problemer. Hvis man ser på muskelspændingen i underbenet, så er platfodethed ofte udtryk for en manglende tonus på indersiden af underbenet. Musklen er for slap, og så flader nedad, der hvor der skal være en svang.

Den rette kur er altså optræning og afbalancering af muskulaturen i underbenet - så retter den platte fod sig af sig selv!

Er man rigtig uheldig, så står ortopædi-kirugien klar med operationer, som ofte skaber langt flere problemer, end det løser. Og når sundhedsvæsnet styres af taxameterordninger, har sygehusene interesse i at udføre så mange operationer som muligt. Pas på din krop!

  • Læs videre om Wilhelm Reich her
  • Læs også om personlig udvikling via selverkendelse i denne artikel (eksternt link)

  • Næste artikel
  • Forrige artikel

    Til start

    Copyright 2011-19 Fitness-vitalitet.dk

  •